USA har brugt mere end 48,3 milliarder dollar på militære operationer mod Iran frem til 13. november. Pentagons viceøkonomichef Arthur Miller fremlagde de nye tal under en høring i Kongressen.
De massive udgifter skyldes et højt operationelt tempo og et akut behov for at genopfylde våbenlagre. Allierede styrker indledte kampagnen i slutningen af februar for at dæmme op for regionale trusler.
Hvorfor stiger Pentagons regning mod Iran med 26 procent?
Det nye regnskab viser et markant spring i omkostningerne på kort tid. I august vurderede Kongressens Budgetkontor basisudgifterne til cirka 38 milliarder dollar.
Stigningen på 26 procent afspejler udskiftning af dyrt udstyr og et intensivt forbrug af missiler. Samtidig udelader de officielle tal udgifterne til reparation af fremskudte baser, som har taget skade under iranske drone- og missilangreb.
- Samlet pris: Operationerne mod Iran har kostet 48,3 milliarder dollar frem til 13. november.
- Hurtig vækst: Udgifterne er steget 26 procent i forhold til august-estimatet på 38 milliarder dollar.
- Historiske tal: Donald Trump sammenligner indsatsen med krigen i Irak til 2.000 milliarder dollar og Afghanistan til 2.300 milliarder dollar.
- Lagermangel: Det høje forbrug af avancerede afskæringsraketter skaber bekymring i forsvarsindustrien.
Høje udgifter til flådeblokade og mangel på afskæringsraketter
En stor del af pengene går til at opretholde hangarskibsgrupper i Mellemøsten. Flådestyrkerne håndhæver en omfattende maritim blokade mod iranske havne for at stoppe våbentransporter.
Luftforsvarsnetværk har forhindret en fuld regional storkrig, men succesen koster dyrt. Det intense forbrug af afskæringsraketter presser industriens kapacitet og udfordrer USA’s beredskab i andre dele af verden.
Hvad betyder konflikten for Hormuzstrædet og Europa?
Styret i Teheran har svaret igen med forsøg på at lukke Hormuzstrædet for international skibsfart. Strædet fragter enorme mængder olie og flydende gas, og enhver blokade rammer verdensmarkedet øjeblikkeligt.
Samtidig har Houthi-styrker i Yemen angrebet handelsskibe og saudiarabiske energianlæg. Disse angreb tvinger flådekoalitioner til konstant patruljering for at beskytte den globale handel.
Situationen øger presset på europæiske NATO-lande, som skal sikre deres egen energiforsyning. Europæiske regeringer må nu investere tungere i forsvarsindustrien og overtage en større del af flådeopgaverne i nærområderne.
Udforsk flere verificerede analyser i sektionen for Forsvar og Sikkerhed, og læs vores dybdegående guide om Israels luftforsvarsarkitektur.
